2009

7. januar 2009: Opstart efter juleferien. Pakkespil var på programmet. Bestyrelsen havde indkøbt pakkerne, så hver person måtte slippe 20 kr. til dækning af udgifterne. Som sædvanlig gav det megen morskab, da pakkerne skulle stjæles fra hinanden.

21. januar 2009: Foredrag og lysbilleder fra Israel! Hans Laurids Nielsen (pensioneret lærer fra Give), har tidligere holdt foredrag i klubben. Denne gang blev emnet: Jerusalem. Vi så ca. 100 lysbilleder og fik beskrivelse af det vi så. Det blev et par virkelig underholdende timer.

4. februar 2009: Lotterispil. Hver plade koster 10 kr. Der spilles først om en række, og dernæst fyldes tavlen op.

18. februar 2009: Foredrag af Leif Nielsen fra Dollerup. Emnet blev Jette Åkjær.

4. marts 2009: Forårsfest. 3 musikanter fra Skibelund Plantecenter kom og underholdt. Det blev en hyggelig eftermiddag.

18. marts 2009: Lotterispil.

1. april 2009: Film. Vi så “Danskernes egen historie”.

15. april 2009: Underholdning f Bent Ole Pedersen fra Bjerringbro. Emnet blev Fyrstinde Olga.

29. april 2009: Daugbjerg Minilandsby. Vi kørte i egne biler derud. Landsbyen er en nøjagtig kopi af Daugbjerg, som byen så ud før storbranden i 1791. En guide fortalte om hvert enkelt hus. Kaffebordet var dækket til os i “kostalden”, der var udsmykket med museumsting. En pensioneret bager på 80 år havde bagt kringle og lagkage til os. Det blev en flot tur i det grønne, krydret med sommervejr.

13. maj 3009: Vi besøgte Skibelund Plantecenter. Kør-selv-tur med egen kaffekurv.

27. maj 2009: Morten og Trine Degn viser rundt på matriklen Sølunden 29.

20. juni 2009: Udflugt til Årø – sammen med Menighedsrådet. Nærmere annoncering i Kjellerup Tidende.

24. juni 2009: Generalforsamling.

5. august 2009 kl. 14.00: Opstart efter sommerferien. Kaffekurven blev nydt i Dollerup Bakker, da det var sommervejr.

19. august 2009 kl. 14.00: Pasgård Tøjservice kom med flere stativer med tøj. Der blev handlet ivrigt, og mændene nød vist at se pigerne i nyt tøj!

2. september 2009: I egne biler kørte vi til: Smeden Dan, der bor Ansvej 29 i Levring. Vi kiggede ivrigt på Smedens kunsthåndværk og meget andet, som var til salg, og efter at Dan havde lavet kaffe til os – vi havde selv brød med – kom der gang i kasseapparatet. Det blev en god eftermiddag.

16. september 2009: Høstfest hvor 31 deltog. Vi startede med spisning kl. 12 med en 2-retters menu leveret af Tina Kogekones køkken. Kl. 13.30 ankom „Den Syngende Slagter“ fra Ry = Jens Peter og hans kone Ilse. De underholdt os med de gode gamle sange, hvor vi også ind i mellem selv kunne synge med. Midtvejs var der kaffepause. Kl. 16 sluttede festen.

30. september 2009: Hyggedag, hvor vi så film, som var optaget ved vore arrangementer. Så kunne vi jo mindes! En eftermiddag hvor pengepungen blev i lommen.

14. oktober 2009: Løvfaldstur. Turen blev arrangeret sammen med klubben fra Krappesgård i Kjellerup. Fra de 2 klubber blev vi 37 deltagere. En bus fra Sørens Rejser startede opsamling i Kjellerup kl. 10.30 og ved Vium-Hvam Sognegård kl. 10.45. Derefter kørtes til Borbjerg Mølle ved Holstebro. Vi fik ½ time til at gå rundt og se omgivelserne, inden der blev inviteret ind i krostuen for at pise karbonader med kartofler og grønærter til, og til dessert citronfromage. Turen gik videre mod Struer, og målet var jo Venø, så vi skulle lige sejles over, men forinden havde vi fået en guide med i bussen. Han fortalte os ivrigt om Venø. Vi gjorde holdt ved Venø Kirke, som er Danmarks mindste. Derfra kørtes mod havnen, hvor vi nød medbragt kaffe/the. Solen skinnede hele dagen fra en skyfri himmel, og træerne havde rigtige efterårsfarver, så alle nød vist hjemturen over Vinderup, hvor vi stadigvæk kunne se vand. Hjemkomst kl. 17.30. Det blev en rigtig: Løvfaldstur!

28. oktober 2009: Vagn Poulsen, der tidligere har boet i vores lokalområde, ville vise os billeder fra sin Kina-rejse. Desværre kunne vores afspiller ikke afspille Vagn’s CD med billeder, men Vagn havde også lysbilleder med fra Ægypten, så eftermiddagen blev reddet!

11. november 2009: Anne Marie Vældgård (organist ved Sjørslev, Almind og Lysgård kirker) fortalte om sit mindetæppe. Et tæppe som Anne Marie har applikeret af tekstiler fra hendes fars og mors tøj og fra hjemmet, f.eks. et stykke fra en dug, pudevår og lignende, også fotos af hendes forældre var kopieret over på stoffet. Anne Marie fortalte om forældrenes liv i Idom ved Holstebro. – Det var virkelig flot lavet og fortalt!

9. december 2009: Julefrokosten startede med spisning. Morten leverede musikken til de kendte julesalmer, og efter frokosten gik vi rundt om juletræet, og til sidst: Nu er det jul igen. Det var godt, lige at få maden sat på plads. Kl. 15.00 kom 37 luciapiger fra Troldhøj syngende. Det var svært ikke at få blanke øjne. Smukt var det, både at se og høre! Dagplejen holdt deres julefest i legestuen, så de fik også glæde af luciapigerne.